Nogle er store, andre er små. Sådan er det også med jernalderbrandgrave, og på Klippehøj findes de i mange forskellige størrelser.
Der er stor forskel på, hvor godt brandgravene er bevaret på Klippehøj. I nogle tilfælde har vi ikke andet tilbage af en grav, end et par skår trukket ud i en plovfure. I mange tilfælde er gravene anlagt på klippebund på steder med et tyndt muldlag. Af disse grave har vi normalt kun bunden tilbage. Vi ser ofte i disse, at gravgaverne er lagt i bunden af graven, ovenpå klippen. Der er endda tilfælde, hvor det lader til, at man har brændt i bunden af hullet for at komme lidt ned i klippen (når man brænder sten/klippe bliver det skørt og grus-agtigt) ved anlæggelsen af graven. Gravgaverne består oftest af et lille keramik-kar og i nogle tilfælde også jernvåben. Desværre er jernet oftest så rustet, at vi ikke altid kan se, præcis hvad det er, som gemmer sig i rustklumpen. Men i dag har været en spændende dag, hvor der har været FLERE våbenfund og smykkedele af glas og lidt guld. Mere om det i morgen.
Sådan er det, nogle dage finder vi ingenting og andre dage vælter det frem over det hele. Så er det en rigtig skattejægerdag, hvor vi får meget kage: Det er en regel på de fleste arkæologiske udgravninger, at man giver kage, hvis man gør et særligt fund. Eller falder over et søm…
Og vi har mange søm at falde over; for samtlige grave, stolpehuller og andre anlæg er markeret i felten med søm. Det vil sige hundredevis af store søm fordelt rundt på feltet.
Når man udgraver en grav som den på billedet herunder kan man derfor nok fra starten forvente, at man kommer til at skylde kage før eller siden. Det er nemlig oftest de store grave, som indeholder flest fund. Ligesom der er blevet investeret ressourcer i de gravgaver, som er medgivet, afspejles ressourceinvesteringen også i gravens størrelse. Det kræver væsentligt større indsats at grave et hul som er 10 gange dybere og bredere end de fleste andre grave. Den begravede har altså haft et særligt fortrin her, og vi ser også, at graven har været markeret med en stor sten – muligvis en bautasten – som har efterladt et brunt muldaftryk i det sorte gravfyld.
På den måde kan vi sige, at også dengang var der forskel på folk – i døden som i livet.
